Top Indledning Øvelse 1 Øvelse 2 Øvelse 3

Øvelse 3: Pladetektonik

Formålet med øvelsen er at lade eleverne arbejde med jordskælvs fordeling, styrke og dybde med henblik på en lokalisering af forskellige typer pladerande. Samtidig indøves relevante GIS-teknikker. 

0. ArcVoyagers programstart - ArcVoyager.apr (projektfil) =>Turn Me Loose => Creating New Worlds =>Forstørrelsesglas

1. Byg en verden, definer enhederne i View Properties: 

Map Units: kilometer, 
Distance Units: kilometer
Projection: Klik på Projection og vælg Orthographic (World from Space)

Indlæs temaerne:

  • World30.shp
  • Country.shp - Single Symbol, fx en grå farve
  • Quak7093.shp (findes kun i ArcView-pakken)

Alle 3 temaer tændes. 

 

2. Et skærmbillede som ovenstående viser sig. Bemærk knapperne øverst til højre som muliggør rotation af kloden mod vest, øst, nord og syd. Endvidere kan man hoppe direkte til et koordinatsæt og indstille rotationsintervaller. Bemærk dog at man ikke kan rotere mere end ca. 1½ gang rundt mod øst og vest.

Brug disse knapper flittigt, dels Øst - Vest, dels Nord - Syd, se på fordelingen af jordskælv i verden. Tegner der sig et billede? Beskriv fordelingen af jordskælv.

3. Gå i dybden med undersøgelsen, undersøg jordskælvenes styrke (Richterskalaen) og dybde.

Først styrke: Du skal ændre klassifikationen, så det bliver til graduated color, vælg 8 klasser, natural breaks.

Kan du forbedre visningen ved at ændre klassifikationen til færre eller flere klasser, eller ved at bruge graduated symbol i stedet for farve? Forrykker ændrede grænser billedet?

Beskriv når du er tilfreds med visningen hvordan fordelingen er af de kraftigste jordskælv og i hvilke verdensdele de forekommer? Hvorfor er det sådan?


4. Siden dybde - indlæs Quak7093.shp igen og læg den øverst, slå temaet med styrke fra. Bemærk at ArcVoyager automatisk opretter 5 klasser og "vilkårligt" sætter grænser på for dybden af jordskælv. Jævnfør lærebøgers behandling af Jordens opbygning (fx Alle tiders Geografi s. 257), så er følgende dybdegrænser interessante: 
  • 0 - 10 km (oceanbundsskorpe)
  • 30-70 km ( kontinentskorpe)
  • 100 km (Litosfære)
  • 350 km (Astenosfære)

Der skal derfor laves en klassifikation med følgende dybdegrænser: 0-10, 11-30, 31-70, 71-100 101-350, 350-700 km. Bemærk at man kan tilføje en eller flere klasser med .


5. Gå på opdagelse i verden (roter kloden), zoom ind for at studere billedet noget nøjere; zoom på Stillehavets kanter, Sydasien, andre steder hvor der er store forskelle i styrke og dybde.

Hvor er der særligt dybtliggende hypocentre?
Hvordan ligger de i forhold til hypocentre nærmere overfladen?
Hvor dybe jordskælv er der under oceanerne?

 

6. Suppler dit View med følgende tema: 

  • Plat_lin.shp. - lav en tykkere blå streg

Konferer med din lærebog for at finde de forskellige typer af pladerande, karakteriser dybde og styrke for jordskælv ved udvalgte pladerande.

Er der jordskælv langt fra pladerandene? Hvordan kan de forklares? 

Indlæs følgende tema: 

  • faults.shp (forkastninger) - tilpas evt. farve og tykkelse. 

Bemærk at temaet kun omfatter forkastninger på landjorden (desværre).

Hjælper disse oplysninger; hvor især?

 

7. Supplere visningen med vulkaner. Indlæs følgende tema:

  • volcano.shp - symbol rød trekant

Gentag punkt 5 m.h.t. vulkanernes fordeling. Bemærk Østafrika.

Sammenfat hvad du nu ved om pladetektonik.

I vulkantemaet ligger der oplysninger om vulkanernes navne, deres højde samt type (3 kategorier). Man kan ved Querys (forespørgsler) identificere enkelte vulkaner eller grupper af vulkaner. Figur tv viser en forspørgsel på aktive vulkaner; m.h.t. enkeltvulkaner:  se teknik her.

Bemærk at de udvalgte vulkaner bliver fremhævet (som regel gul farve). Man kan slå udvælgelsen fra i menupunktet: Themes => Clear Selected Features.

Top Indledning Øvelse 1 Øvelse 2 Øvelse 3

Laust Wium Olesen, Studenterkurset i Sønderjylland, nov. 2001